Konfucius-renæssancen 2
Der er opstået et hul efter sammenbruddet af den kommunistiske ideologi. Noget skal fyldes i hullet. Der er ikke tvivl om. at Konfucius byder på et moralsk og filosofisk tankesæt, som tiltaler mange, fordi det er rundet ud af Kinas egen historie. Ikke som buddhismen og kristendommen kommet udefra, og det repræsenterer noget centralt i Kinas kultur: høj arbejdsmoral, vægt på uddannelse, et hierarkisk system, meritokratiet: ”Du skal gøre dig fortjent til din position i familie og samfund”, lov, orden, moralitet, og konfucianismen kan garanteret være med til at fremme økonomisk vækst. Men man skal være opmærksom på, at Konfucius næppe er forenelig med det liberale demokrati, hvor det kun er flertallet der bestemmer. Taipingoprøret med dets kristent inspirerede politiske program og den borgerlige revolutions Sun Yat-sen indgår også i den marxistiske historieopfattelses kongerække. Ja, portrættet af den kristne Sun Yat-sen, Sun Yat-sen var metodist fra Hong Kong, Kinas 1. præsident var med i 1. oktoberoptoget på Den Himmelske Freds Plads. Der tænkes nyt. Men hvorvidt Konfucius har en chance er omstridt. Vurderingerne af Konfucius og de traditionelle værdier er højst forskellige. Kan Konfucius forsyne det mere og mere individuelt tænkende og agerende Kinamenneske med en samfundsideologi, der kan slå til i en dynamisk samfundsudvikling? Sekulare filosoffer og kritiske samfundsdebattører spørger uroligt, om det ikke blot nok engang er elitens forsøg på at legitimere autoritative, ikke-gennemskuelige magtstrukturer, der betyder underklassens underkastelse.
Kapitalismen i form af den nyliberale markedsøkonomi og den kulturelle frisættelse gør voldsomme indhug i kineserens naturlige agtelse i forhold til overleverede værdier, familien. Ligesom den også bryder Vestens værdigrundlag ned. Man taler om kulturkamp både i Vesten og Østen, men man ser hverken i Øst eller i Vest, at det er pengene der fylder vore sind. Børskurser og varenotereringer er på i timevis på alle TV-kanaler, både i Hong Kong og i Mainland China. Morgen, middag og aften.
Talsmænd for Konfucius forsøger som modvægt at understrege, at man i alt skal huske at efterleve Konfucius´s fem forhold mellem: fyrste og minister, far og søn, mand og hustru, ældre og yngre broder og ven og ven. Disse forhold var for Konfucius af guddommelig oprindelse. De hørte med til dao, livsloven, og af disse 5 grundlæggende livsforhold afledtes de 5 kardinaldyder, som Konfucius fremstiller som det, der binder hele samfundet sammen. Fortabes disse kardinaldyder, bryder det harmoniske samfund sammen. Når præsident Hu fra balkonen i Beijing på 60 årsdagen 1. oktober sidste år betonede værdien af det harmoniske samfund, er det Konfucius´ idealer,der ligger bag. De 5 kardinaldyder betegnes som: Det godgørende sindelag (ren), retfærdighed (yi), anstændighed (li), sikker dømmekraft (zhi) og ordholdenhed, troskab (xin).
Ethvert dynasti har føjet nye æresbevisninger og ærestitler til Konfucius navn og minde. Det sidste Qing kejserdynasti (1644-1911), som brød sammen med den borgerlige revolution, anført af Sun Yat-sen (Kinas 1. præsident i 1912), ophøjede i 1907 Konfucius til at være ligestillet med himmelen og jorden, dvs. blandt de højeste i rækken af tilbedelsesværdige. I slutningen af 1800-tallet, da kejserdømmet var i opløsning, og landet hærgedes af lokale feudalherrers hære, blev der også gjort forsøg på at ophøje Konfucianismen til statsreligion i en drøm om at finde det faste bolværk indadtil og den smukke facade udadtil. Forsøget slog fejl. Mao gik fra 1949 til angreb mod det overtroiske, reaktionære gamle Kina, som Konfucius kom til at stå som talsmand for, stærkest under kulturrevolutionen fra 1966-1976, hvor rødgardisterne hærgede og destruerede alt, hvad der mindede en om den gamle verden. Konfucius stod specielt for skud: Hans bøger blev brændt, statuer blev smadret, templer til hans ære blev nedbrændt, uerstattelige værdier gik til.
Et af de mest afgørende angreb på den patriarkalske Konfucius ideologis status var ændringerne i det kinesiske skriftsprog. Det havde været den øverste embedsstands, litteraternes, guddommelige privilegium at beherske skriftsproget med de tusinder af skrifttegn, overleveret gennem årtusinder, så litteraterne ubesværet kunne læse de klassiske tekster. Forenklingen af skriftsproget var et angreb på fundamentet i det hierarkiske samfund, specielt på litteraternes priviligerede status.
I mødet med Vestens kultur, markedsøkonomi, den materielle vækst, og den frie informationsudveksling over nettet, understreges behovet for en kulturel kinesisk renæssance. Konfucius får måske en ny chance, og konfucianismen har bidraget til folkereligionen, som blomstrer. Selv i metropolen Hong Kong er 100.000er på gaden i forbindelse med Månefesten i begyndelsen af oktober. Og spåmændene opsøges jævnligt. I et af de mange templer her i Hong Kong (der rummer både buddhisme, daoisme og kongfucianisme), så vi mere end 50 boder til spåmænd og – koner, sandsigere. Der kikkes i kortene, lægges horoskoper, tages varsler. Konfucianske templer genopbygges. Også i Vesten introduceres Konfucius. Der oprettes Konfucius – institutter i vestlige hovedstæder – også i København, som led i officielle kulturfremstød. Artiklen i South China Morning Post omtaler, at inden januar 2011 er der etableret 500!! af den slags institutter, ”Kinas svar på British Council eller Alliance Francaise”.
