Konfucius-renæssancen – del 1
Konfucius (551-479fvt) er den vigtigste kineser gennem tiderne. ”Konfucius er for Kina, hvad vandet er for fisken” (Taizong – kejser fra 627-650). Man kan opfatte ham som Kinas Sokrates eller Platon. Ligesom vi i enhver generation i Europa har genlæst Sokrates og Platon og lagt fortolkningslag på fortolkningslag, er Konfucius blevet nyfortolket, revurderet, forkastet, og kommet til ære og værdighed igen. Konfucius indflydelse rækker langt ud over Kinas grænser til Japan, Korea, Taiwan, Singapore og Malaysia.
Den periode, hvor Konfucius levede i Kina er en af de mest interessante i verdenshistorien. I mange lande fremstod tænkere og digtere, der skabte umistelige bidrag til verdens kulturarv. I Kina udover Konfucius, Mencius og andre fortolkere af den vises lære. I Indien Buddha, i Persien Zarathustra. I Grækenland: Pythagoras, Sokrates, Platon, Aristoteles. I Israel en række af profeterne, blandt dem: Ezra, Nehemias, Malakias og Esaias.
Ved 60 års dagen for oprettelsen af den kinesiske folkerepublik markeres sammenhængen i Kinas historie. Derfor studeres Konfucius overalt på universiteterne, og der udgives nye bøger om hans filosofi og betydning for Kina. Fx. Yu Dan: Konfucius from the Heart. Ancient Wisdom for todays World. Macmillian 2009. Der er blevet en millionsællert. Fandt den i en 5 etages stor boglade i Nanning som en af de få bøger på engelsk. Der undervises igen i Konfucius i gymnasiet. Jiang Qing taler og skriver ligefrem om, at Konfucius´ lære og samfundsidealer bør genindsættes som fundamentet i Kinas samfundsudvikling. Det kan ske ved et snuptag. Man skal blot skifte ordet Kommunist ud med Konfucius. Et K er vel et K! Man så det ved den olympiske åbningsceremoni i Beijing, da 3000 mænd klædt som hans disciple råbte det kendte Konfucius ordsprog: ”Friends have come from afar, how happy we are”. South China Morning Post (October 27,2009) bragte i anledning af Chung Yeung festivalen en artikel om ”Confucian virtues on parade for festival”. Den fortalte om, hvordan man i Ningbo, Zhejiang samledes i hundredvis klædt i gyldent silke for at fejre Konfucius´ to begreber ai (nåde, barmhjertighed) og xiao (sønlig kærlighed). De ligger indvævet i vore traditioner og kultur, kilden til kinesisk omsorg og hengivenhed, værdier vi må leve op til, hedder det i artiklen. Og den fremhæver, at centralregeringen lægger vægt på traditionelle forestillinger for at opretholde ”social harmoni”. Hvad kulturrevolutionen slog i stykker for at forhindre indflydelsen fra gammel filosofi, er ”nu, hvor de socialistiske dogmer er fejet væk, kommet til ære og værdighed”. Xiang Yunju – sekretær for ”Chinese Folk Literature and Art Society”, som fik centralregeringen med på ideen om festivalen i Ningbo, siger i artiklen over offentlighedens positive reaktion:”Vi har accepteret en masse fremmed kulturel indflydelse inden for den sidste tid, så vi har behov for at genoplive traditionel kinesisk kultur. Vi har disse traditioner, men de må moderniseres for at opleves relevante”. Mange Kinaiagttagere citeres for samme iagttagelse: Konfucius er på vej tilbage.
